KENNEL REINTOFT

Jeg fik min første jagthund, irsk setter tæve, i 1964 og har siden da haft engelske hunde.

Min første pointer fik jeg i 1972.

Om kennelens år til 1997 kan man læse i Finn Møller Jørgensens fine og læseværdige bog:
”POINTEREN, En skildring af racen”: (læs uddrag fra bogen klik her)

Jeg har været exteriør- og markprøvedommer i mange år og dømt mange store prøver og udstillinger i Danmark, Norge, Finland, Sverige og Holland, blandt andet ordførende dommer ved Danmarks Mesterskabet og Dansk Jagthunde Derby.

Desuden har jeg været medlem af Dansk Pointer Klubs bestyrelse, 2 år som formand, og i forbindelse med dette, har jeg været medlem af FJDs bestyrelse og Udvalget for Dansk Jagthunde Derby.

Jeg har været medlem af Dansk Kennel Klubs hovedbestyrelse og i den forbindelse har jeg været medlem af DJU's bestyrelse, Exteriørdommer Udvalget, Udvalget for Stående Jagthunde og formand for Sundhedsudvalget.

I Dansk Gravhunde Klub har jeg været medlem af Kynologisk Udvalg.

For arbejdet i Dansk Jagthunderegi og i Dansk Kennel Klub har jeg modtaget DJU´s
Nål og Dansk Kennel Klubs Guldnål.


I øjeblikket har jeg 3 pointere: Niholys Rikke født 12 02 2006. Rikke har opnået 1. pr. UK, 2. og 1. pr ÅK, bestået apporteringsprøve og excellent på udstilling.
Reintoft F2 Trolla født 15 09 2007, og Fugledes Kira født 30 03 2008.